Gå til produktoplysninger
WARM ME TEE

WARM ME TEE

60,00 kr

Strikkeopskriften sendes som en PDF-fil til din e-mail.

WARM ME TEE er en oversized, feminin winter-TEE med bådformet hals og fine små popcornbobler på forstykket. Bærestykket er strikket i to tråde Silk mohair, og på kroppen tilføjes en tråd Merino, som giver fylde til de små bobler og kontrast til bærestykket.

WARM ME TEE strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten, dernæst formes halsudskæringen med vendepinde i nakken samtidig med, at der strikkes skulderudtagninger. Arbejdet deles efterfølgende i for- og bagstykke. Bagstykket strikkes i glatstrik og med tredobbelt lænkekant som afslutning ved ærmegab. Forstykket strikkes med de fine popcornbobler i samme længde som bagstykket og med samme lænkekant. For- og bagstykke samles igen under ærmegabet og strikkes rundt med indtagninger i hver side, glatstrik på bagstykket og popcornbobler på forstykket, indtil Tee’en afsluttes med rib forneden.

STØRRELSER:
XS-S (M-L) XL-2XL
Størrelserne svarer til en overvidde på:
80-90 (90-100) 100-120 cm


MÅL:
Overvidde (målt under ærmegab): 118 (130) 142 cm
Bevægelsesfrihed (positive ease): 28-38 (30-40) 22-42 cm
Hel længde (målt fra højeste skulderpunkt): 50 (55) 60 cm

STRIKKEFASTHED 10x10 CM
22 m x 30 p i glatstrik på pind 4 mm med to tråde Soft Silk mohair.
21 m x 30 p i popcornbobler på pind 4,5 mm med to tråde Soft Silk mohair holdt sammen med en tråd Merino.

VEJLEDENDE PINDE:
3 mm rundpind (40 cm)
4 mm rundpind (40, 60 cm)
4,5 mm rundpind (60, 80 cm)

MATERIALER:
150 (175) 200 g Soft Silk mohair (2 tråde) Knitting for Olive garn (25 g = 225 m)
holdt sammen med
150 (150) 150 g Merino (1 tråd) Knitting for Olive garn (50 g = 250 m)

WARM ME TEE (str. M-L) er strikket i Soft silk mohair col. Powder holdt sammen med Merino col. Marzipan (Knitting for Olive).

Modellen er 165 cm høj og har en overvidde/brystmål på 95 cm.

Andre opskrifter