Om os

Historien bag Norgardknit

Bag Norgardknit møder du mig, Kirsten, og min ældste datter, Karoline.

Jeg er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole i 1999. I mange år var jeg selvstændig og den ene halvdel bag børnetøjsmærket Norlie. Det var her, min store kærlighed for at designe tidløs og kvalitetsstrik for alvor opstod.

Trods dette, havde jeg ironisk nok aldrig selv lært at strikke. Dette ændrede sig først i foråret 2020, hvor jeg, efter en længere pause fra mit kreative virke grundet min yngste datters autismediagnose, blev inspireret af begge mine døtre, som var begyndt at strikke.

Det blev livsforandrende for mig at få strikkepindene i hånden, og med dem strømmede ideerne til – hurtigere end jeg næsten havde lært at slå masker op. Siden er der sket meget, og strik samt strikkeopskrifter er i dag blevet min nye levevej.

Karoline hjælper til ved siden af sit studie på Copenhagen Business School. Hun er en dygtig strikker og en uvurderlig hjælp med sin hurtighed på strikkepindene. Hun er også modellen foran kameraet og min sparringspartner i enhver henseende. Det er virkelig fantastisk at dele denne passion med hende.

Vi skaber nutidige strikkeopskrifter med et underspillet og enkelt udtryk. Silhuetterne er feminine, let oversized og inspireret af den enkle og moderne nordiske æstetik. Vi stræber efter at udvikle langtids-holdbare designs. Opskrifterne guider dig trin for trin gennem hele processen, præcis som vi selv bedst kan lide en strikkeopskrift.

Tusind tak for at strikke med!

Du er velkommen til at følge os på Instagram @norgardknitters

Karoline og Kirsten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få besked når en ny opskrift udkommer