Gå til produktoplysninger
MY WINTER BOHO

MY WINTER BOHO

60,00 kr

Strikkeopskriften sendes som en PDF-fil til din e-mail.

MY WINTER BOHO er en kort, blød, bouclé-jumper med en høj hals, dybe raglanærmegab og faconstrikket krop og ærmer, som afsluttes med en smuk color fading fra lys til mørk. Jumperen strikkes oppefra og ned. Først strikkes halsen, dernæst forbedres pasformen om halsen med vendepinde, samtidig med at der strikkes raglanudtagninger. Krop og ærmer deles og strikkes rundt hver for sig. Faconen på både krop og ærmer dannes ved først at strikke udtagninger og derefter indtagninger, samtidig med at color fading strikkes.

STØRRELSER:
XS (S) M (L) XL (2XL)
Størrelserne svarer til en overvidde på: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm


MÅL:
Overvidde (målt under det dybe ærmegab): ca.
96 (102) 108 (114) 120 (126) cm
Bevægelsesvidde (positive ease):
11-16 (12-17) 13-18 (14-19) 10-20 (6-16) cm
Længde (målt fra skulderpunkt og ned til kanten på forstykket): 51 (52) 53 (54) 55 (56) cm
Ærmelængde (målt fra ærmegab og ned):
ca. 30 (31) 32 (33) (34) (35) cm

STRIKKEFASTHED 10x10 CM
15 m x 24 p på pind 5,5 mm i glatstrik med to tråde grundfarve garn.

VEJLEDENDE PINDE:
5 mm rundpind (40 cm)
5,5 mm rundpind (40, 60, 80 cm)

MATERIALER:
Grundfarve:
450 (450) 450 (500) 500 (550) g Bouclé i 2 tråde garn fra Isager garn (50 g = 175 m)
Mønsterfarve:
50 (50) 50 (50) 50 (50) g Soft Fine fra Isager garn (25 g = 150 m)

Den HVIDE version (str. M) er strikket i grundfarve: Bouclé col. E0. Mønsterfarve: Soft Fine col. E8s. (Isager garn).
Den SORTE version er strikket i grundfarve: Bouclé col. 30. Mønsterfarve: Soft Fine col. E2s. (Isager garn).

Modellen er 165 cm høj og har en overvidde/brystmål på 95 cm.

Andre opskrifter