Gå til produktoplysninger
MY COMFY PONCHO

MY COMFY PONCHO

60,00 kr

Strikkeopskriften sendes som en PDF-fil til din e-mail. 

MY COMFY PONCHO er et langt, blødt ribstrikket rør med en bred bådhals og et oversized ærme-fit som gør, at ærmerne falder smukt og draperet ned langs armene.

Ponchoen strikkes fra den ene ende til den anden. Først det venstre ærme som strikkes rundt, derefter deles arbejdet så kroppen åbnes samtidig med, at venstre skulderstykke strikkes hen over for- og bagstykket. Arbejdet deles igen og for- og bagstykke strikkes nu hver for sig, inden de igen samles ved halshullet på højre skulder, som så strikkes frem og tilbage. Hele arbejdet samles herefter, og det højre ærme strikkes rundt inden aflukning.

STØRRELSER:
1 (2) 3
Størrelserne svarer til en overvidde på:
80-90 (90-100) 100-120 cm


MÅL:
Bredde (måles horisontalt fra ærmekant til ærmekant):
134 (140) 146 cm
Hel længde / ærmevidde (øges ca. 5 cm i brug og måles vertikalt): 39 (42) 45 cm
Omkredsen ved taljen hvor kroppen åbnes:
88 (100) 112 cm

STRIKKEFASTHED 10x10 CM
17 m x 27 p / omg i rib-mønster på rundpind 5 mm.

VEJLEDENDE PINDE:
5 mm rundpind (80 cm)

MATERIALER:
400 (450) 500 g Isager SOFT fra Isager garn (50 g = 125 m)

Ponchoen er strikket i col. E2s (str. 2) (Isager Soft).

Modellen er 165 cm høj og har en overvidde/brystmål på 95 cm.

Andre opskrifter